Rødbakkegård er en mangearmet familieejet virksomhed, som er grundlagt på et ønske om bæredygtighed. Rødbakkegård har et jordtilliggende på 80 ha og drives som økologisk landbrug i samarbejde med en nabo med økologisk mælkeproduktion, grøntsagsproduktion og planteavl.
Siden 1993 har vi været aktivt involveret i vedvarende energi gennem udvikling af og investering i vindkraft. Rødbakkegård ejer i dag 4 vindmøller på i alt 3 MW, og som alle er opstillet på egen jord. Dette resulterede i, at vi i 1999 var med til at starte Alpha Wind Energy med det formål at udvikle vindmølleprojekter primært i udlandet.
Vi har siden begyndelsen af 2006 beskæftiget os med at producere økologisk rapsolie til fødevarebrug.
Hestelandsbyen er under udvikling med en partner på Stenshede nord for Bjerringbro.
Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.